• Af journalist Annemarie Balle
Læge Esther Møller var for 25 år siden med til at starte Folkevirkes lejre for bedsteforældre og børnebørn. Hun fortæller her om sine mange oplevelser med børn og gamle.
- Jeg har haft mange af mine børnebørn med på Folkevirkes lejre for bedsteforældre og børnebørn og det har været vidunderligt at deltage. Det er en god måde at opleve Danmark på og det er dejligt at opleve, hvordan børn tager del i oplevelserne.
Det har specielt været spændende at se, hvordan nogle små, stille børn har reageret. Man har vist dem tillid og givet dem betroede opgaver og de har klaret dem. Det er en dejlig oplevelse at se dem stråle, når de pludselig opdager, at de kan klare langt mere, end både de og vi voksne troede de kunne.
Læge Esther Møller taler med en smittende begejstring om de mange gange, hun har deltaget i Folkevirkes lejre for bedsteforældre og børnebørn.
Esther Møller, som i dag er 92 år, var en af initiativtagerne til lejrene. Ideen opstod, da hun sammen med en gruppe folkevirkere var på vej hjem fra et besøg på Nordens Folkliga Akademi i Göteborg. Alle var trætte efter dage med mange oplevelser, men var dog enige om, at de ville lægge turen inden om Göteborgs nye stadsbibliotek, som de passerede en søndag morgen.
Modsat her i Danmark var biblioteket åbent for det var jo om søndagen, borgerne havde fri fra arbejde og derfor havde tid til at lægge vejen inden om, som det blev forklaret.
- På vejen op ad den imposante trappe ser vi mange bedsteforældre gå med deres børnebørn ved hånden.
Bedstefædrene går over til venstre, hvor der i biblioteket foran vinduerne er indbygget skakbrætter med to tilhørende stole og her lærer de drengene blandt deres børnebørn at spille skak, mens bedstemødrene og pigerne går til højre, hvor der er en spændende udstilling med dukker fra alverdens lande.
Det satte noget i gang hos os andre at se det givende samspil mellem bedsteforældre og deres børnebørn. I bussen hjem blev vi hurtigt enige om, at skolernes efterårsferie måtte være et godt tidspunkt at arrangere aktiviteter på tværs af generationerne et tidspunkt, hvor mange forældre jo arbejder, mens børnene har fri. Vi var så optændte af vores ide, at vi med Folkevirkes daværende formand Kate Heilbo hurtigt fik stablet noget på benene: En uge på Storedam!
Det var Folkevirkes første lejr for bedsteforældre og børnebørn. De lejre har givet alle deltagere uvurderlige oplevelser de har budt på dage med intenst samvær; alle har trivedes og været glade for samspillet med andre.
Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi gamle får vist børnebørnene, at selv om man bliver ældre, bliver man ikke dummere man bliver blot lidt langsommere, siger Esther Møller med en af sine mange bon mot¹er, hvor hun så præcist kan udtrykke sine holdninger.
At det så er børnene, man arrangerer lejre sammen med, er godt. Den tidligere barndom kaldes »de magiske år«. Det er her, man præger en stor del af barnets personlighed, siger Esther Møller.
Børnene lærer også meget ved at se, hvordan andre børn lever, og hvordan de ældre har det.
Mange børn synes, at når man er over 30 år, så er man meget gammel. Men sådan er det jo ikke - ældre kan utroligt meget, og der er langt flere aktive ældre i vores samfund, end vi går rundt og tror. Aviser og medier skriver mest om de ældre, som har problemer og ikke kan klare sig selv i eget hjem længere. Men langt hovedparten af de ældre er i fuld vigør og lever ofte efter reglen »at du har det, som du tager det«. Med det mener jeg, at hvis man siger »Åh, jeg har det så dårligt. Jeg klarer det aldrig«, ja så skal det nok gå galt. Men vælger man at sige »Det her er svært, men jeg skal nok klare det«, så bliver vanskelighederne også lettere at overvinde, lyder det overbevisende fra Esther Møller, som da også selv er et godt bevis på den holdning.
Hun lever et aktivt liv i sin gamle københavnerlejlighed, som tidligere også rummede hendes lægekonsultation. På borde og vægge er der minder om det engagerede liv og de talrige kontakter, hun har knyttet gennem de mange år. I mange år dannede de smukke stuer også rammerne om Folkevirkemøder. Og telefonens kimen vidner om, at kontakterne stadig er mange.
Men, tilføjer Esther Møller, i løbet af en lejruge kan det ikke undgås, at der opstår svære situationer. Et barn kan få hjemve eller der kan opstå problemer af anden karakter. Her har nogle af mine største oplevelser været at iagttage, når man har givet nogle af de små og måske lidt forsagte børn betroede opgaver. De blev stillet over for nye udfordringer - men de klarede dem. Og det udviklede dem. Det er dejligt at opleve, hvordan børn lyser op, når de opdager, at de kan klare meget mere, end de har troet. At se små, forsagte børn lyse op i et smil, når tingene lykkes for dem.
Jeg har altid ment, at man skal møde sine medmennesker med tillid. Min gamle kongstanke i samværet mellem voksne og børn er "De tre K’er: Kontakt, Kærlighed og Krav". Man kunne også sætte et fjerde K på »Konsekvens«.
Når man er sammen på lejrene, skal man jo netop også i fællesskab klare en masse praktiske ting der skal bl.a. laves mad, dækkes bord, vaskes op, gøres rent og købes ind.
Så er det godt, at man fra første dag bliver delt ind i hold, så alle får ansvar for nogle bestemte arbejdsopgaver. Her ser man hurtigt, hvem der er vant til pligter hjemmefra og hvem der står mere tøvende over for det. Men i løbet af ugen får de alle lært det og det er også lærerigt for børnene at være med til de mange opgaver, som de sagtens kan klare.
Det er udviklende at se, hvordan andre lever og se, hvordan tingene også kan gøres. Og de erfaringer gør man mange af på Folkevirkes lejre for bedsteforældre og børnebørn.
En anden ting, som jeg har sat meget pris på, er de fælles måltider, hvor man får snakket så meget sammen og får knyttet nye venskaber. Det er her, børnene virkelig lærer at sætte pris på det store fællesskab og forhåbentlig også tager det med hjem i hverdagen, som ofte er så travl, at familierne ikke sidder samlet ved måltiderne og får drøftet dagens indtryk.
På lejrene har det været vigtigt at være sammen under helt nye forhold ingen har været på hjemmebane og alle har kunnet udfolde sig helt frit. Vi har fortalt historier og børnene elsker at høre om gamle dage f.eks. om bedsteforældrenes barndom.
De holder også meget af at lege de gamle børnelege som f.eks. »Far Far Krigsmand«, »To mand frem for en enke«, »Tre mand høj« og »Mor, mor, må jeg«, ligesom børnene morer sig meget, når der arrangeres sækkevæddeløb.
Mange af de lege er gået i glemmebogen i dag. Det er en skam, for de rummer så mange udfordringer. Børnene bliver stimuleret motorisk og intellektuelt på en helt anden måde, end man gør foran en computer.
Som gammel er det sjovt at få lov til at lege igen og opleve den intense stemning.
For os bedsteforældre har det også været sjovt at lave nogle af de gamle retter til børnene. Mange kender slet ikke hjemmelavet øllebrød, så det har på mange lejre udkonkurreret den velkendte cornflakes og müesli.
Det er også mit indtryk, at børnene nyder det intense samvær med gamle uden at blive forstyrret af f.eks. telefon, fjernsyn og computerspil. Forholdet mellem børnebørn og bedsteforældre bliver ofte lidt akavet, fordi de hver for sig har så travlt bedsteforældrene med at gå til gymnastik, på kurser og ofte tager de også ud at rejse, mens børnene har travlt med deres skoler og pasningsordninger.
På Folkevirkes lejre er man sammen under nye former og med mange forskellige mennesker. Det er givende at lytte til andres livserfaring. I løbet af ugen forstyrres man ikke af noget og kan fordybe sig.
Så jeg kan kun sige, at de fælles oplevelser på Folkevirkes lejre for bedsteforældre og børnebørn har været vidunderlige uvurderlige.
Og så er det jo også en rigtig god måde at få set en masse steder i Danmark på, siger Esther Møller.