• Af lejrleder Helle Andreasen
For år tilbage ringede min svigerdatter og fortalte om en radioudsendelse hun havde hørt. Her var der blevet fortalt om Folkevirkes lejre for Bedsteforældre og Børnebørn.
Dengang var mine børnebørn for små til at være med, men jeg henvendte mig alligevel til Folkevirke og fik tilsendt materiale om lejrene.
Så gik der nogle år. Maria fyldte ni år og var klar til at være hjemmefra i en lille uge. Vi kiggede på de forskellige lejre, og bestemte os til lejren nede ved Grønsund på Falster. Jeg er født på Falster, og Maria skulle opleve området, hvor min mor kommer fra - skæbnen ville, at min mor i sin skoletid har boet i den samme lejr.
Men-men sådan spillede klaveret ikke - vi var - viste det sig - sent ude.
Det så ikke godt ud. Jeg ringede til flere lejrledere og til sidst til koordinator Jytte Pedersen i Vejle. Hos Jytte blev jeg henvist til Anna, som var lejrleder i Bjergbo i Thy. Hos Anna var beskeden »Hvis det er en pige, du skal have med, er der plads«.
Nu var det Maria, der måtte rejse til Vammen til farmor, og ikke farmor der måtte rejse til Sjælland.
Vi var spændte begge to. Vi pakkede bilen mandag morgen. Vi skulle køre 115 km så vi tog en pause undervejs og spiste vores madpakker da vi nåede Mors.
Vi snakkede om, hvor vi skulle hen på lejr næste år. Næste gang skulle vi ikke for sent ud.
Vi nåede frem ad en meget smal og meget snoet vej det sidste stykke. Vi blev godt modtaget og havde nogle gode dage. Næste år skulle vi dog ikke på nogen anden lejr. Børnene finder sammen og knytter bånd, som varer længere end den uge, lejren varer. I dag kommunikeres der via Internet - de fysiske afstande hindrer besøg hos hinanden.
Når børnene var i seng, og der var ro i huset, fik vi voksne os en hyggelig snak. Det viste sig, at Anna Jensen havde meddelt, at det var hendes sidste lejr.
Jeg var med for første gang, og jeg tilbød at være kasserer, hvis det kunne hjælpe til at en af bedsterne ville overtage Anna's post.
Men det blev altså mig, der kom til at stå som ny leder af Bjergbo lejren sammen med Inger som havde været medhjælper i nogle år. Alle var opsat at videreføre lejren, så enden blev, at vi er fire i planlægningsgruppen.
Det fungerer meget fint. Inger står for forplejningen, Valborg tager sig af husflid i værkstedet, hvor der bl.a. syes, foldes og arbejdes med perler. Lis sørger bl.a. for morgengymnastik og konkurrencer, mens jeg tager mig af administrationen og fortæller om det praktiske forløb af dagene - f.eks. før vi spiser.
Alle hjælper alle, og det fungerer flot. Alle bedstemødre får opgaver, og der udarbejdes arbejdsplaner for hver dag, om køkkentjans, oprydning efter måltiderne og rengøring af toiletter samt fejning af gulve.
Bedstemødrene bager, sylter og
koger saft, så det er altid spændende hvad spisekammeret kommer til at
indeholde.
Vores udflugt er altid om tirsdagen. Sidste år var vi på besøg på Mors, hvor
vi gravede i fortiden - i moleret. I år skal vi i skoven med kyndig bistand.
Min beretning dækker en kort årrække, som jeg har været meget glad for. Samværet med nogle brave kloge »koner« fra forskellige egne. Det dur!
For resten skal jeg også have Frederik på seks år med i år.