• Af journalist Annemarie Balle
Ulla Brita Gregersen er gået videre med Folkevirkes og læge Esther Møllers tanker om aktive gamle og slår bl.a. til lyd for at satse mere på »sociale edderkopper«.
- Da min datter fik sit første barn var noget af det første hun sagde til mig, at nu skulle jeg snart af sted på en af Folkevirkes lejre for Bedsteforældre og Børnebørn. For, som hun forklarede, det har jeg selv været og det har været noget så godt!
Sådan siger Ulla Brita Gregersen i Viborg, som gennem de seneste 25 år har markeret sig som en spændende leder af studiekredse og projekter med pensionister i Viborg.
Hun har sammen med andre lærere etableret oplysningsforbundet Ide- og Udviklingscenter for Viborg-pensionister, og med den platform har hun taget initiativ til stribevis af spændende aktiviteter. Det har været både nyttige udspil som »Et søm i tæppet er bedre end et i hoften« og bøger om bedsteforældre og børn bl.a. »Det bedste ved at have en bedste«, »Kære børn og børnebørn« og en ny kogebog »Bedste LIVretter«, som udkommer i september. Senest har Ulla Brita Gregersen sammen med pensionistgrupperne taget hul på et samarbejde med unge indvandrere, hvor de ældre hjælper de unge med danskundervisning og holder studiekredse om emner som »Takt og tone«, »Ret og pligt« og »Høflighed«. - Det er spændende møder, hvor der knyttes tætte kontakter og samtidig ryger der også nogle fordomme, fortæller Ulla Brita Gregersen.
Men det vi gør her i Viborg er blot at gå i de fodspor, som læge Esther Møller har trådt gennem mange år. Jeg kan kun sige, at det initiativ hun og Folkevirke tog for 25 år siden med at starte lejre for Bedsteforældre og Børnebørn var meget fremsynet. Her fik man et sted, hvor børnebørn og bedsteforældre kunne være sammen om noget. Et sted, hvor man kunne samtale og få en dialog på tværs af generationerne og vise hinanden, hvad man kan.
Jeg synes, at det er så vigtigt at skabe forpligtende fællesskaber, sådan som Folkevirke gør. At man kan skabe et indhold i samværet og se sit liv i relief. For børn og unge er det vigtigt at kunne tale med nogle, der har prøvet tingene før og for de gamle er det vigtigt at kunne arbejde for fremtiden.
Det er min erfaring, at det gensidige samspil er med til at gøre begge parter gode. Man kan bl.a. se, hvordan sproget udvikler sig af at lytte til hinandens erfaringer.
En af de rigtig gode ting ved Bedsteforældre- og Børnebørnlejre er, at de er ideelle rammer for at få det kreative frem hos alle. Børnene elsker at lege og de ældre får også lyst til det. Det er herligt at kunne bevare det legende og kreative element i livet. Det er med til at give en optimisme.
Og, tilføjer Ulla Brita Gregersen, på lejrene foreslår de ældre ofte nogle gamle lege, som man sjældnere leger i dag, men som har et stort element af bevægelse og motorik i sig. Det er noget, mange moderne børn mangler, så der er utroligt mange gode sider i den form for samvær.
Det har jeg bl.a. også set på de hold her i Viborg, hvor børn og gamle laver gymnastik, synger, fortæller eventyr og tager på ture sammen. Det er utroligt livgivende og er med til at skabe nogle sjove situationer, som alle kan more sig over.
Ulla Brita Gregersen citerer i den forbindelse et digt, som er skrevet af en gruppe unge, som Viborg-pensionisterne har samarbejdet med. Hun synes, at det på en god måde sætter ord på netop samværet på tværs af generationer:
Vi er som dag og nat.
Burde være som hoved og hat.
De unges nedvurdering og håneri
giver ikke de ældre selvtillid.
Mere respekt fra begge sider
ville give bedre tider.
Et samarbejde mellem gammel og ung
ville gøre verden lidt mindre ond.
(fra bogen »Godt sagt du gamle«)
- Her i Viborg har vi på forskellig måde søgt at etablere samvær på tværs af generationerne. Vi adopterer en børnehaveklasse og så holder vi kontakten til børnene frem til handelsskolen og gymnasiet. Lige nu er vi med i et projekt »En fortælling til verden« - hvor børn og ældre fra hele verden skriver om livet i deres respektive lande.
I Viborg har vi så valgt at lade et hold pensionister gå sammen med vores adoptivskoleklasse og sammen fortælle om livet i Danmark. Nogle skriver, andre tegner og atter andre finder fotografier frem.
Mine 25 år med studiekredse og andre aktiviteter med børn og pensionister har fået mig til at tro på den form for base. Her skabes forpligtende fællesskaber og faste holdepunkter for begge generationer i modsætning til de zapper-miljøer, som er så mange steder.
Det er vidunderlige oplevelser, man kan få. Oplevelser, som er guld værd og som huskes resten af livet.
Jeg har så mange gange set, hvordan nogle unge, som opfører sig som børster i andre sammenhænge, bliver søde og omsorgsfulde børn, når de er sammen med de ældre. Det er så dejligt at opleve og se, hvordan et andet fællesskab kan få det bedste frem i mennesker.
Og der er masser af muligheder for, hvordan børn og gamle kan være sammen på en spændende måde. Det er kun fantasien, der sætter grænser, lyder det fra Ulla Brita Gregersen, som har mange ideer til nye aktiviteter. Hun er sammen med pensionisterne ofte ude at holde inspirationsforedrag i andre byer.
Hun kunne f.eks. godt tænke sig at sætte mere fokus på et nyt begreb sociale edderkopper. Det er de ældre, som kan spinde et net, som kan bruges de steder, hvor vi har fået revet vores kontakter over.
Når jeg ser tilbage på de mange ting, de unge har sagt om samværet med de gamle, så er der fire begreber, som går igen og igen. Det er tid, opmærksomhed, tryghed og kontinuitet.
Begreber, som kan være svære at finde i en travl hverdag, men som pensionister bedsteforældre har i rigt mål.
Mange børn siger også, at de kan have en fortrolighed med gamle, som de ikke kan have med hverken deres forældre eller deres kammerater. De kan tale med de gamle om emner, som man ikke taler med andre om. Det kan f.eks. være om døden, som de ældre ikke er bange for at tale om, og som mange unge gerne vil snakke om. Måske har de mistet en eller de synes, at døden er en del af livet, som mange opfatter som tabu, og de har derfor brug for at snakke om det. Men det kan også være mere almenmenneskelige emner som livsværdier, følelser, forelskelser eller oplevelser fra de ældres ungdom hvordan livet formede sig dengang, deres konfirmation og bryllup, fortæller Ulla Brita Gregersen.
Det, der er meget vigtigt, er, at der i tide knyttes bånd generationerne igennem. Det er så vigtigt og betyder så meget for alle parter!
At der bliver knyttet meget tætte bånd på tværs af generationerne ser jeg heldigvis meget ofte. Især berørte det mig meget dybt, da et hold pensionister en eftermiddag fejrede jul sammen med gruppen af unge indvandrere. De ældre havde alle lavet en lille ting til de unge, mens de unge havde skrevet et julebrev til de ældre. Her skrev de bl.a., at de holdt af de ældre på samme måde, som de holdt af deres egne forældre, som mange af dem jo havde mistet. Større gave kan man vist ikke få og det var da også tydeligt, at de ældre blev meget glade for det, siger Ulla Brita Gregersen.