Pluk fra en dag på Folkevirkes lejr for Bedsteforældre og Børnebørn i Vejlby Fed i oktober 1988
• Af Grethe Harsløf, folkevirker og mormor med mange B/B lejre bag sig
Jonas! en meget foretagsom 6-årig, var for første gang på bedsteforældrelejr med morfar og mormor og flere fætre og kusiner. Det var enormt spændende, syntes han.
Udflugten det år gik til Fredericia med bus. På Fredericias volde ville ungerne op og kravle på kanonerne, og Jonas naturligvis også, men mens de andre kravlede pænt ned den vej de kom op, mente Jonas, at han bare kunne lade sig falde fra kanonmundingen. Der var nok noget længere ned, end han havde troet, så han fik nogle hårde knubs og var lidt fortumlet, men man er vel en rask dreng, så pyt!
Turen gik videre til Madsbyparken, hvor vi skulle spise vores medbragte mad. Her var et meget fint haveanlæg med et lavvandet søområde dekoreret med store sten i flotte mønstre. Ungerne fik at vide, at dem skulle de holde sig fra, men Jonas kunne naturligvis ikke dy sig, så det endte med at han faldt i med et stort plask, og blev gennemblødt, d.v.s. vi nåede at redde underbukser og undertrøje.
Men nu var det om at være kreativ, for det var en kold dag.
Mormor måtte af med sine lange underhylere, som kunne bøjes om ved fødderne og blive forstærket med plastposer fra den medbragte mad. Også sin vindjakke måtte mormor af med, og fætter Christian afstod sin bluse. Således udstyret skulle vi gå et stykke vej tilbage til bussen, og det var svært for Jonas’s »plastsko«. Morfar og Christian (8 år) fik så den ide, at de kunne bære ham i guldstol, men ideen var nok ikke gennemtænkt, da deres størrelser var noget ulige. Resultatet var, at Jonas dumpede lige ned på næsen.
I bussen faldt han omgående i søvn.
Tilbage i lejren iført tørt tøj var Jonas snart oppe på dupperne igen. Den aften var det Jonas og morfars tur til at dække borde, og Jonas mente, at han ligesom morfar sagtens kunne bære en hel stabel tallerkner på een gang, men det gik galt. Hele stablen faldt på gulvet med et stort brag og gik i stumper og stykker. Avra! - men lejrchefen var så flink, så Jonas skulle ikke engang betale for dem.
Alt dette hindrede ikke Jonas i samme aften at optræde som Kim Larsen på slap line, og med stor succes.
Da han senere lå i sin seng, og øjnene næsten var faldet i, mumlede han: »Har vi det ikke skægt mormor?«