• Af folkevirker og tidligere lejr-leder Ingrid M. Nielsen
Nu, da jeg skal til at fortælle om mine mange oplevelser på Folkevirkes Bedsteforældre- og børnebørnlejre, opdager jeg, at jeg har 10 års jubilæum med lejrene - de seks år som leder af Folkevirkes lejr i Sydslesvig.
Det har været dejlige oplevelser såvel med mine egne børnebørn som med alle de andres.
Desuden har jeg været så heldig, at min mand Richard også er blevet interesseret i lejrene og har deltaget i Tydallejrene.
Da vi gik i gang med at planlægge lejrene i Tydal fik vi den ide, at der skulle puttes lidt historie ind i hvert års lejrprogram. Vi valgte derfor, at årets udflugt skulle gå til steder, som havde relation til årets tema.
Temaerne kunne f.eks. være myter og sang om bl.a. Uffe hin Spage, Den kullede greve, Dronning Margrethe, Erik af Pommeren og Vikingerne.
Den Slesvigske Kvindeforening har med sine tilskud gjort udflugterne mulige, derfor har bestyrelsen en stående invitation til festaftenen. Ligeså Grænseforeningen.
I 1994 havde vi valgt Sagnet om Uffe hin Spage. Vi havde året i forvejen været på tur ved Ejderen og set, hvordan den løb i forhold til Kielerkanalen. Nu skulle vi selv ud at sejle og møde Ejderen i Frederiksstad. Men først var det floden Trenen vi skulle sejle på. Bussen kørte os til Swabstedt, hvor vi besøgte den danske skole. Disse besøg i de danske skoler var et led i at lære landsdelen at kende. Vi var altid velkomne, og fik fortalt om skolerne. Nu skulle vi ombord.
Det var meget spændende, en utrolig smuk tur.
Alt imens vor bådfører fortalte på godt dansk om, hvad vi så og om sin skolegang i den danske skole, blev idyllen afbrudt af en mærkelig røg, der steg op fra motoren i vor flotte turbåd. Det viste sig at en kilerem var slidt over. Motoren gik i stå, og der drev vi for vejr og vind.
Pludselig syntes vi alle at Trenen var en uhyggelig stor flod, hvad den også var på dette sted. Og hvad nu???
Alle blev bedt om at forholde sig rolige, så båden ikke skulle slingre alt for meget. Vor bådfører trak en biltelefon op og forsøgte at få forbindelse med det tyske bådselskab. Det lykkedes omsider. Selv om vi syntes, at det varede længe, øjnede vi pludselig en båd forude Den sejlede op på siden af os. Den tyske bådfører her reddede os ved at binde bådene sammen.
Sådan blev vi reddet af en tysker - men sådan gik det ikke i sagnet om Uffe.
Vi åndede nu lettede op, og jeg ved ikke rigtig, om børnene så hejrerne og alle de andre fugle vi sejlede forbi, eller de var mere optaget af redningsaktionen.
Vi nåede nu hurtigt Frederiksstad, der er et Mini-Amsterdam. Vi kom i en ny båd og sejlede gennem byen som planlagt. Helt ud hvor vi mødte Ejderen. Nu blev vi samlet op af bussen, som var kørt hertil. Der var dog også fritime til at gå på egen hånd i byen - børn med bedster - inden næste mål: Den danske Hans Helgesenskole.
Her var der flot dækkede kaffeborde, men efter madpakkerne trængte børnene til et besøg på den velindrettede legeplads. De morede og hyggede sig, mens de voksne fik kaffen. Ved rundvisning på skolen fandt vi et billede af sagnet om Uffe, og alle børnene fik en genfortælling af sagnet, som var skrevet af en tidligere elev på skolen. Dette passede fint ind i det tema der var for dette års lejr.
Vi nåede også Ejderdæmningen. Et enormt bygningsværk, der regulerer og styrer ebbe og flod mellem Vesterhav og Ejder.
En køretur gennem Tønning med besøg på lejrskolestedet Skipperhuset og til sidst besøg på Roter Hauberg - en specielt bygget Ejderstedgård, hvor alt er under et tag.
Nu var alle også trætte, men dog ikke mere, end at sangen fornøjede os hele vejen hjem. En Bedste havde lavet sanghefter til lejligheden. Om natten sov alle roligt.
Efter morgenmad og morgensang blev flaget hejst med flagsang. Vi sang også et vers før middagen, og en tak for mad-sang efter middagen. Dette gjaldt alle lejrene i Sydslesvig.
Dette år skulle skattejagten gå på at finde Kong Vermunds gamle sværd Skræp. Det lykkedes for alle grupper, og kun een dreng fik en våd sok i mosevandet.
Så kom aftenen med festmiddag og underholdning. Der blev vist udkæmpet et par kampe som sketch med plastiksværdene, børnene havde fundet.
Richard fik i øvrigt hvert år til opgave sammen med de andre bedstefædre at tilrettelægge skattejagten, mens en anden bedstefar udtog hold til en storslået fodboldkamp og var dommer.
Alle havde utrolig travlt med den sidste aftens underholdning, som jo er kulminationen på lejrdagene. Her er alle involverede.
Ved den B/B lejr, som her er beskrevet, pakkede vi alt søndag morgen og nåede kl. 10 en gudstjeneste i den danske Kirke i Jaruplund tilrettelagt for børn, - kun Richard og jeg kom 10 min. for sent. Jeg vil slutte beretningen med nogle udtalelser fra tre af mine børnebørn.
Signe: »Det var, som der kun var gået én dag. Det skulle have varet længere«.
Tobias: »Det var helt vildt sjovt og lærerigt«.
Esben: »Rart at lære nye at kende. Det er jo en Pæl i vores barndom«.